Indhold
Immobile led, også kendt som synartrose, er led i menneskekroppen, der ikke bevæger sig. Mennesker har ubevægelige led til stabilisering og bendannelse, den proces, hvor brusk bliver til knogle, normalt kun set hos børn. Selvom den menneskelige krop ikke har mange ubevægelige led, er de meget vigtige for flere funktioner, lige fra tygge til børns udvikling. Der er tre typer immobile led: gonfose, sutur og syndesmosis.
Gonfose
Gonfosis ledd er hvor en knogle passer ind i en anden og ikke kan bevæge sig. Ifølge British Encyclopedia er det eneste eksempel i menneskekroppen tænder. Til dette led forbinder et fibrøst væv tænderne med dental alveolerne og holder dem på plads. Selvom dette led er ubevægeligt, kan det gradvise tryk bevæge det med magt, som i tilfælde af seler eller med pludselige ryk, som i tilfælde af en skade, der trækker en tand ud.
Suturer
Suturer defineres som knogler forbundet med fibrøse lag og er immobile. Det eneste eksempel i menneskekroppen er placeret i kraniet, som ifølge Sciencethinking.org består af flere lag. Webstedet GetBodySmart.com fremhæver de fire suturled i kraniet: skællet, sagittal, koronal og lambdoid. Ifølge Mayo Clinic er suturernes fibrøse væv blødere og bredere placeret, når et barn fødes. Dette gør det muligt for kraniet at vokse efterhånden som hjernen udvides, hvorfor man skal være forsigtig med hovedet på nyfødte. Når barnet vokser, smelter leddene og bliver stive.
Syndesmosis
Syndesmosis er et udtryk, der bruges, når en knogle forbinder til en anden med tykt fibrøst væv (normalt brusk). Af alle de ubevægelige led i kroppen er disse de mest talrige. Ifølge Sciencethinking.org, FN's Universitet og University of South Dakota er eksempler på syndesmosis det tibiofibulære led, som er forbindelsen mellem tibia og fibula, der findes i nærheden af knæet; sternocostal joint, som er forbindelsen mellem ribbenene og brystbenet manubrium, der forbinder brystbenet og kravebenet; forbindelsen mellem ulna og radius, der findes på underarmen; skam symfyse, der findes i bækkenet, forbindelsen mellem occipital og sphenoid knogler, fundet ved bunden af kraniet; de epifysiske vækstplader, som forbenes og bliver knogler, når en person bliver ældre, oftest findes i lange knogler såsom skinnebenet.
