Indhold
Kvindernes dressing i hovedkjole i mellemøstlige lande har dybe rødder i islams traditioner. På arabisk kaldes disse tøj "burka" og hovedbeklædningen er kendt som "hijab". Denne klædningskonfiguration varierer fra land til land og er opstået i de sidste par årtier som et meget anfægtet problem. Selvom tilhængere ser burqa som tegn på beskedenhed og tradition, hævder modstandere, at det er en form for underordnelse af kvinder.
Historisk sammenhæng
Brugen af at bære head-to-toe tøj i mellemøstlige lande kommer fra islam traditioner og har historisk været forbundet med klassestatus. Ifølge "Kvinder i verdenshistorien", en akademisk database dedikeret til undersøgelsen af kvinder i en global sammenhæng, studerede hun praksis med at bære slør med islamets spredning i Mellemøsten og Nordafrika, og praksis blev set som et tegn på religiøs rigdom og tro.
Social betydning
Den kvindelige krop, der er dækket i Mellemøsten, er forbundet med en række sociale overbevisninger, især ideen om, at kvinder skal være kaste og deres kroppe kun skal ses af deres ægtemænd. Kropets og hovedets klæder ses almindeligvis som udtryk for seksuel og social moral. Men med stigningen i Mellemøst-Vest-samspillet, især i forbindelse med kolonialisme og islamisk nationalisme, er disse beklædningsgenstande kommet til at antage symbolsk betydning. De er blevet fremmet som et middel til at bevare kulturelle traditioner i lyset af udenlandsk indflydelse.
Moderne kontekst
De forskellige lande i Mellemøsten opretholder forskellige standarder for kvinders tøj, afhængigt af værdierne af den nuværende politiske ledelse, sociale forhold og islamisk konservatisme. Iran, for eksempel under Shahs ledelse, foreslog, at kvinder vedtager mere vestlig stil tøj. Men da Ayatollah Khomeini kom til magten i 1979, indførte han en obligatorisk slørpolitik for alle kvinder. Der er også forskelle i, i hvilken grad kvinder skal dække sig selv. Selv om nogle religiøse og politiske systemer insisterer på en komplet burqa, der gemmer hele kroppen såvel som hoveddæksel eller hijab, kræver andre lande kun slør. I Tyrkiet kan en sekulær islamisk stat vælge, om dækning skal anvendes eller ej, selvom det kræves i lande som Saudi Arabien, Jemen og Afghanistan.
kontrovers
Kvinder i Mellemøsten har fremkaldt som et hotbed i kontroverser i international politik, blandt kvindernes bevægelser og i menneskerettighedsorganisationer. Advokater fra begge køn argumenterer for, at dækning er et vigtigt udtryk for tro og kulturelt hensigtsmæssige kønsrolle. De hævder, at dækning tjener til at beskytte kvinder mod seksuel chikane og bevare deres renhed. Modstandere af dækning ser dog praksis som et tegn på kvinders underordnede sociale status og hævder, at det ofte er forbundet med religiøs fanatisme og kønsmisbrug. Kontroversen over at dække kvindernes hoved gik ud over Mellemøsten og blev også et punkt for diskussion for vestlige politikere. I 2010 præsenterede den franske præsident Nicolas Sarkozy det første forbud i Europa til at bære sløret offentligt.
