Indhold
Mundtlige og skriftlige argumenter er beregnet til at være overbevisende. Offentligheden skal forstå synspunktet for den, der argumenterer, eller retorikken, inden den accepterer selve argumentet. Den græske filosof Aristoteles delte retorik i tre forskellige kategorier: ethos, logoer og patos. Aristoteles blev født i 384 f.Kr. i Stagira, en havneby på Thrakiens kyst. I sin ungdomsår blev han sendt til Athen, hvor han var studerende af Platon. Da Aristoteles begyndte at tale, fokuserede han på sin subjektive retorik.
Ethos
Ethos, eller den etiske appel af argumentet, repræsenterer troværdighed. Den person, der fremsætter argumenterne, skal have tillid til og respekteres som en ekspert, der har kendskab til det diskuterede emne. Denne person skal gøre offentligheden opmærksom på sin integritet og autoritetsposition i sagen.
Forklaring af etos
"Ethos" er det græske udtryk for "karakter", det kommunikerer gennem tonen og stilen i meddelelsen, mens forfatteren eller højttaleren henviser til forskellige synspunkter og meninger. Karakteren kan også være påvirket af argumenterende omdømme, som er uafhængig af det tidligere budskab.
Logoer
Logoer henviser til enhver appel til intellektet og er den generelle betydning for "argumenterende logik". Akademiske argumenter er baseret på logoer. Logiske ræsonnementsforbindelser er nødvendige for at understøtte alle holdninger.
Forklaring af logoer
"Logoer" er det græske ord for "logik". Det overbeviser gennem ræsonnement, herunder deduktiv og induktiv tænkning. At slutte sig til fornuft med en mening er nøglen til argumentet.
Pathos
Pathos er forbundet med følelser samt appellerer til offentlighedens sympati og fantasi. En almindelig måde at formidle en følelsesmæssig appel på er gennem fortælling, en historie, der viser abstrakte lektioner eller gennem en konkret oplevelse. Værdier, overbevisninger og forståelse af den argumenterende er implicit og videregives til offentligheden gennem historien.
Forklaring af patos
"Pathos" er det græske udtryk for "lidelse" eller "oplevelse", det henviser til den følelsesmæssige og fantasifulde virkning af en besked til publikum. De, der argumenterer, er i stand til gennem budskabet at ændre et publikums beslutning eller handling.
Aristoteles valg
Logoerne blev valgt som Aristoteles foretrukne argumenterende teknik, skønt hverdagens argumenter i høj grad afhænger af ethos og patos.
